Du er her: Forside Presserum Press Releases Positiv dansk reaktion på Stoltenberg-rapport
Mine værktøjer

FOR IMMEDIATE RELEASE

Positiv dansk reaktion på Stoltenberg-rapport

- Danmark ser positivt på Stoltenbergs rapport, der er et godt udgangspunkt at arbejde videre ud fra, sagde kontorchef Peter Munk Jensen fra Udenrigsministeriet om den officielle danske reaktion på Thorvald Stoltenbergs rapport med forslag til fremtidens nordiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde.

14/05 2009

Det var netop ønsket om en dansk debat af Stoltenberg-rapporten, der var formålet med mødet, der fandt sted onsdag hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og var arrangeret i samarbejde med Norden i Fokus.

Thorvald Stoltenberg, tidligere norsk forsvars- og udenrigsminister, deltog selv i mødet, og fortalte om den utrolig store opbakning han havde fået til rapporten rundt om i alle de nordiske lande siden han første gang præsenterede forslagene for de nordiske udenrigsministre i Oslo den 9. februar

- Ønsket om et styrket nordisk samarbejde er udtryk for et nyt mentalt kort for Europa, sagde Stoltenberg højtideligt.

Hans Mouritzen, seniorforsker fra DIIS, roste Stoltenbergs rapport for at være enestående konkret og samtidig utrolig visionær. Han efterlyste dog en dansk diskussion af Stoltenbergs kontroversielle udspil, og sagde:

- Det er et nybrud hvis dette forslag om et nyt nordisk forsvarsforbund bliver realiseret.

Jan-Erik Enestam, der er tidligere finsk forsvarsminister og direktør for Nordisk Råd, udtrykte sin fulde støtte til Stoltenbergs vidtgående forslag ikke mindst den nye solidaritetserklæring mellem de nordiske lande.

- Den økonomiske krise som har ramt alle de nordiske lande tvinger os til at arbejde sammen især om de store udgifter til forsvaret, understregede Enestam.

Peter Munk Jensen påpegede at det bl.a. er de økonomiske konsekvenser af Stoltenbergs forslag som man undersøger og analyserer på i øjeblikket.

Nu er det op til de fem nordiske udenrigsministre at diskutere hvilke af de i alt 13 forslag i Stoltenberg rapporten, de kan blive enige om at arbejde videre med, når de mødes i Reykjavik den 9. -10. juni.

 

 

###

Handlinger tilknyttet webside